Kampanje for fagforeningsknusing i USA

3

Fra den danske avisa Arbejderen.

Konservative politiske tænketanke har igangsat en voldsom kampagne mod fagforeningerne i 50 delstater i USA. Kampagnen skal få medlemmerne til at melde sig ud af fagforeningerne.

I USA tjener medlemmer af fagforeninger omkring 200 dollars mere om ugen end dem, der ikke er medlemmer. De har også bedre sundheds- og pensionsydelser, og jobsikkerheden er større, viser tal fra det amerikanske LO (AFL-CIO).

For at få medarbejderne til at fravælge deres fagforening, skal de skal først vide, at de har et valg.
tænketanken State Policy Network 

Imidlertid landede organiseringsprocenten i 2017 på blot 10,7 procent – det svarer til 14,8 millioner mennesker. Det er et fald på 9,4 procentpoint siden 1983, hvor de organiserede udgjorde 20,1 procent.

Lige efter Anden Verdenskrig lå organisationsprocenten på 30 procent.

Knus fagforeninger

En af grundene til det faldende tal kan være, at et netværk af højreorienterede aktivister i månedsvis har ført en landsdækkende kampagne for at overtale fagforeningsmedlemmer i offentlige fagforeninger til at rive deres medlemskort i stykker, skriver det britiske dagblad The Guadian.

Avisen kan fremvise lækkede dokumenter fra en alliance af konservative tænketanke i 50 delstater om marketingkampagner, målrettet fagforeningsmedlemmer i den offentlige sektor. I dag er syv millioner medlem af offentlige fagforeninger.

«Well-run opt-out»-kampagnen er drevet af State Policy Network (SPN), der er en sammenslutning af 66 tænketanke, som støttede Donald Trump med 80 millioner dollars ved præsidentvalget i 2016. SPN finansieres af milliardærer som Koch-brødrene og personer bag Walton Family Foundation. Sidstnævnte finansieres af overskuddet fra Walmart – verdens største detailhandelskæde.

Vælg fagforeninger fra

Målet er, skriver SPN i en kogebog for “fagforenings-busting”, at «fratage venstrefløjen adgang til millioner af dollars», som stammer fra  medlemmer af fagforeninger.

«For at få medarbejderne til at fravælge deres fagforening,» står der i kogebogen, «skal de først vide, at de har et valg».

Kogebogen, eller som SPN skriver «en manual eller værktøjskasse», instruerer aktivister i, hvordan de kan skrive breve og mails direkte til fagforeningsmedlemmer. Men aktivisterne får også råd til, hvordan man udfører direkte opsøgende arbejde i forhold til fagforeningsmedlemmer. Automatiske telefonbeskeder skal kunne ramme tusindvis, står der i kogebogen.

SPN har allerede været aktive i forhold til fagforeningerne i den offentlige sektor, især under skolelærernes strejker i West Virginia, Oklahoma, Kentucky, Arizona og Colorado, der har kæmpet for bedre arbejdsforhold og bedre løn, skriver The Guardian.

Lokale love mod fagforeninger

Men det er ikke kun op ad bakke for fagbevægelsen, pointerer formanden for USA’s LO, (AFL-CIO) Richard Trumka.

2017 forsøgte delstaten Wisconsin at indføre en «Right-to-work-lov», der vil gøre det til «en ret for enhver amerikansk borger at arbejde og leve uden at være tvunget til at tilhøre en fagforening eller pålagt at betale kontingent eller beløb til fagforeningen, som en betingelse for ansættelse,» lyder det fra Right to work-koalitionen. I forvejen har 27 delstater denne form for lovgivning.

Ifølge Richard Trumka er hensigten at fjerne rettighederne for arbejdende mennesker.

«Målet er at gøre det sværere at danne fagforeninger og genneføre kollektive forhandlinger om bedre løn og arbejdsforhold», skrev Trumka i Wall Street Journal i august.

Fagbevægelsen og politiske aktivister i delstaten Michigan samlede i august 300.000 underskrifter for at få afholdt en folkeafstemning om loven. I slutningen af august faldt lovforslaget ved en folkeafstemning med 67 procent af stemmerne, skriver netstedet labornotes.org

«En banebrydende sejr for arbejderbevægelsen», skrev Richard Trumka efterfølgende på AFL-CIO’s hjemmeside.

Øget strejkekamp

Også antallet af strejker er gået op siden Donald Trump indtog Det Hvide Hus den 20. januar 2017. I august vandt New Yorks taxachauffører en historisk sejr over UBER. Byrådet i storbyen blev presset til at vedtage en lov, der regulerer app-virksomheder som Uber og Lyft, skriver New York Times.

New York City er den første by i USA til at gennemføre den slags lov. «Måneder med utrættelig organisering gjorde denne sejr mulig», skriver New York Taxi Drivers Association på sin hjemmeside.

Også på andre områder er antallet af strejker steget. Lærerne i delstaterne West Virginia, Oklahoma, Kentucky, Arizona, Colorado og Washington samt Puerto Rico har strejket for højere løn og flere penge til skolerne.

Kampen har endnu ikke båret frugt, og lærerne er for det meste gået i arbejde igen efter strejkerne henover foråret og sommeren, men i september stemte lærere i Los Angeles med 98 procents flertal  for at strejke i landets næststørste skoleområde med 640.000 elever og over 33.000 lærere.

I Detroit kæmper lærere og forældre imod forgiftning af drikkevandet, efter at der er fundet høje doser bly og kobber i drikkevand, skriver ugeavisen Workers World.

I slutningen af august opnåede arbejdere ved Disneyland i Florida en ny overenskomst efter ni måneders forhandlinger og kamp. Den nye overenskomst betyder højere løn, idet mindstelønnen er steget fra 10 til 15 dollars i timen.

Sejren er kommet i hus i kølvandet på lignende kampe i Disneys forlystelsesparker i Californien, skriver Workers World. Den landsdækkende mindsteløn i USA er i dag på 7,25 dollars i timen.

Source: http://steigan.no/

Tips: Bli med i Norgesavisens sosiale nettverk – ett sosialt nettverk for deg som er opptatt av Norges fremtid.

Hjelp oss nå ut til flere lesere med våre innlegg

kr.
Velg betalingsmåte
Kontakt opplysninger

Credit Card Info
This is a secure SSL encrypted payment.
Faktura opplysninger

Donasjons beløp: kr. 100 Månedlig

LEGG IGJEN EN KOMMENTAR

Vennligst skriv inn din kommentar!
Vennligst skriv inn navnet ditt her