Tre nederlandske mediehus stevner EUs «task force»

0
49

Fra den danske avisa Arbejderen.

Vil ikke finde sig i misinformations-stempel

Tre hollandske nyhedsmedier vil ikke finde sig i, at EU stempler deres artikler som «misinformation», fordi de bringer udtalelser, som EU ikke billiger. De har stævnet EU’s task force for injurier.

Tre store hollandske medier har stævnet EU’s medieovervågningsenhed, East StratCom Task Force, for injurier.

Det er de hollandske medier – GS Media, ThePostOnline og Hollands største nyhedsmediehus, De Persgroep  – der har sagsøgt EU-taskforcen. Retsmødet finder sted den 14. marts i retten i Amsterdam.

TASKFORCEN FORSØGER AT STYRE, HVORDAN MEDIER VINKLER DERES NYHEDER.
BERT BRUSSEN, CHEFREDAKTØR THEPOSTONLINE

East StratCom Task Force blev oprettet af EU’s regeringschefer i slutningen af 2015 med det formål at overvåge medier for «russisk misinformation», «aflive myter» og give en positiv fortælling om EU’s politikker og værdier.

Kontoret er en del af EU’s Udenrigstjeneste. Taskforcen har et netværk bestående af flere hundrede ngo’er, journalister, akademikere, privatpersoner og offentlige myndigheder i mere end 30 lande, der overvåger medier i både EU og Rusland.

>> LÆS OGSÅ: EU-kontor skal stoppe russisk «misinformation»

EU vil bestemme over medier

Det er første gang nogensinde, at medier rejser en sag mod EU’s task force. De hollandske medier er vrede over at blive hængt offentligt ud som medier, der videreformidler «disinformation».

– Vi ønsker ikke at blive stemplet som en «misinformerende» udgiver. Vi ønsker at forsvare pressefriheden, siger ThePostOnline’s chefredaktør Bert Brussen til Arbejderen.

– Når man udarbejder en liste over medier, der offentliggør «disinformation», og endda stempler hele hjemmesider som «udgiver af misinformation», opstår der et politisk styre, der beslutter, om et medie er legitimt eller ej. Vi har anlagt sagen, fordi vi mener, at anklagerne om misinformation er uretfærdige. Anklagerne skal trækkes tilbage, og vi kræver en berigtigelse, der slår fast, at anklagerne om misinformation var forkerte.

Noget af det, der bekymrer chefredaktøren allermest, er begrundelsen for at have stemplet ThePostOnline som «udgiver af misinformation».

– EU giver som begrundelse, at målet med vores artikel «alene er at forværre billedet af Ukraine». Det er ikke sandt. Men selv hvis det var, så er det ikke ulovligt. Det viser bare, at taskforcen forsøger at styre, hvordan medier vinkler deres nyheder. Det er dybt bekymrende.

EU har ikke informeret de hollandske medier om, at de er blevet optaget på taskforcens «disinformations» liste. Medierne har ved et tilfælde selv opdaget, at de står på listen.

>> LÆS OGSÅ: EU-kontor overvåger  «pro-kreml» medier

Undergraver demokratiet

De tre hollandske medier har hyret advokatfirmaet Kennedy Van Der Laan til at føre sagen.

– I et demokratisk samfund er det afgørende, at der er fri adgang til information. Derfor er det alvorligt, at EU stempler visse artikler og medier som «misinformation» og videreformidling af propaganda for en fremmed magt, siger en af advokaterne, Emiel Jurjens, til Arbejderen.

– Medierne er en af grundpillerne i vores demokrati. Men det forudsætter, at vi kan stole på, at medierne er uafhængige. Når EU begynder at undergrave tilliden til medierne, undergraver man tilliden til demokratiet. Mange mennesker ser EU som en autoritet og stiller ikke spørgsmålstegn ved EU’s vurderinger. Derfor er det alvorligt, når EU nu navngiver en række medier, og siger: Pas på disse medier. De er ikke uafhængige. De videreformidler misinformation og russisk propaganda.

Advokaten mener, at EU forsøger at undertrykke pressefriheden og retten til frit at søge informationer.

– Det sker eksempelvis ved at undertrykke holdninger, der ikke er i overenstemmelse med EU’s holdninger til eksempelvis udviklingen i Ukraine. Kritik af Ukraine bliver sidestillet med at være på samme hold som fjenden, siger Emiel Jurjens.

Hårdt slag mod EU-taskforce

Retssagen og de hollandske mediers sammenhold mod East StratCom Task Force kan ende med at give alvorlige ridser i lakken til EU’s medieovervågning, vurderer blogger Jesper Larsen, der løbende følger med i East StratComs overvågning og registrering af medier.

– EU risikerer at stå tilbage med en faktatjakker-enhed, der selv er dømt for at videregive falske oplysninger og angribe journalistik, der ikke følger EU’s linje. Hvad er troværdigheden for en påstået EU anti-fakenews task force, der er dømt for falske beskyldninger mod etablerede hollandske medier? Den er nul!, siger Jesper Larsen til Arbejderen.

Han er blogger og har beskæftiget sig indgående med EastStratCom Task Force og har blandt andet udarbejdet en rapport, der kortlægger hvor mange artikler, East StratCom har overvåget og registreret.

– Modstanden fra en samlet presse i Holland kan brede sig til andre lande, mener Jesper Larsen.

EU sidestiller russiske nyheder med IS-propaganda
Danmark støtter EU’s task force mod «misinformation»

Source: http://steigan.no/ | Foto: Apdency

Hjelp oss nå ut til flere lesere med våre innlegg

Kr.
Kontakt opplysninger

Kredittkort opplysninger
Denne betalingen er sikret og kryptert via SSL

Faktura opplysninger

Donasjons beløp: Kr. 100

INGEN KOMMENTARER

LEGG IGJEN EN KOMMENTAR